Elleverandører, ladeoperatører og refusion

Sådan slipper du ud af ladejunglen.

Med en NOFOS ladeboks farer du aldrig vild.

Abonnementer, bindinger, tilbagebetaling og rabatter på installation er allesammen mekanismer som ladeoperatører og elselskaber bruger til at tjene flere penge på din kørsel. Der er nemlig gode penge i, at du betaler overpris for din el til hele husstanden, eller du ikke bemærker du betaler for mere end du bruger, fordi dit reelle forbrug skjules bag faste betalinger.

Hvorfor tilbyder elselskaber billig installation?

Når en elleverandør tilbyder en ladeboks med billig installation, er det ikke fordi selve installationen er billig. Den lave startpris er en måde at få dig ind i en samlet elaftale, hvor leverandøren efterfølgende kan tjene pengene hjem på abonnement, binding eller en højere elpris.

Det vigtige er, at elprisen ikke kun rammer bilen. Hvis ladeboksen er bundet til en elaftale, vil den højere kWh-pris gælde for hele husstanden. Så kan en billig installation ende med at blive betalt tilbage gennem alt dit elforbrug, ikke kun opladningen af bilen.

Derfor bør du altid sammenligne den samlede pris: installation, ladeboks, abonnement, binding, elpris, tillæg, service og hvor let det er at skifte aftale senere.

Hvad er et fastpris-abonnement?

Et ladeabonnement til fastpris er ikke strøm til din elbil. Det er nemlig altid dit elselskab der leverer din strøm, uanset om du bruger strømmen til dit komfur, din fryser, eller din elbil.

Et ladeabonnement til fastpris er derimod en konstruktion som ladeoperatører har skabt, så de kan tjene penge på dit elforbrug. De bliver solgt som "nemt", "praktisk", og til tider "god økonomi" - Men det er, for langt hovedparten af alle elbilister i Danmark, ganske enkelt ikke sandt.

Det er en udbredt misforståelse, at der skal abonnement til en ladeboks. For langt de fleste elbillister med mulighed for egen ladeboks giver det bedre mening at fravælge fastpris-abonnementet.

Det er også en typisk misforståelse at ladeabonnementer og ladebokse hænger sammen med elleverandøren. En ladeboks er "bare" et stykke elektronik der bruger el. Hvor din el kommer fra, er både den og din bil ligeglad med.

Hvordan fungerer et fastpris-abonnement til en ladeboks?

Et fastpris forbrugsabonnement fungerer typisk sådan:

  • Du betaler din ladeoperatør et fast abonnement.
  • Du lader bilen med el fra din normale elleverandør.
  • Du betaler din elleverandør for din samlede husstands elforbrug, som nu også inkluderer el til bilen. Du har altså nu betalt to gange for din el til bilen.
  • Du får en tilbagebetaling fra din ladeoperatør, beregnet på baggrund af hvor meget el du har brugt på ladeboksen gange prisen på el i nattetimerne.

Du har altså altid en fast omkostning til ladeoperatøren, uanset hvor lidt eller hvor meget du kører.

Er der god økonomi i fastpris-abonnementet?

Vælger du et abonnement til 799,- pr. måned og kører ca. 15.000 km/år, så ender du med en årlig udgift på 9.588,- til abonnement plus ca. 5.000,- til dit elselskab. Hvis ladeoperatøren tilbagebetaler ca. 5.000,-, ender du stadig med en samlet udgift på 9.588,- om året.

Du har altså betalt 9.588,- for den samme strøm du ellers ville have betalt 5.000,- for.

Til en pris på 1.10,- kWh (Clever tilbagebetalingspris i marts, 2026) ville du altså kunne køre ca. 43.500 km hvert år til samme pris, uden abonnement. Det gør langt de færreste Danskere i dag. Du skal samtidig være opmærksom på, at du betaler abonnement hver måned - Så kører du under 3.500 km en enkelt måned, betaler du formodentligt for meget.

Er fastpris-abonnementet nemmere?

Uden abonnement lader du bilen med el fra din normale elleverandør, og du betaler din elleverandør for din samlede husstands elforbrug, som du plejer.

Ingen minimumsbetalinger. Ingen mellemregninger. Ingen ekstra regninger eller tilbagebetalinger. Ingen der skal tjene penge (..udover dit elselskab..) på dit elforbrug.

Det synes vi er ret meget nemmere end det der abonnement.

Kan man stole på, at et fastprisabonnement er fast pris?

Nej. Først og fremmest er tilbagebetaling beregnet på baggrund af gennemsnitsprisen på el om natten. Hvis du lader bilen på tidspunkter hvor elprisen er højere end gennemsnitsprisen, er det altså dig selv der får lov til at betale differencen via din elregning. Det er smart af ladeoperatøren, for måske bemærker du ikke elregningen stiger.

Dernæst har ladeoperatørerne indført et energitillæg der sikrer, at de reelt set kan reducere tilbagebetalingen, hvis gennemsnitsprisen for el stiger. Med andre ord - Tjener ladeoperatøren ikke penge nok, stiger din abonnementspris.

Findes der billigere fastpris-abonnementer?

Ja, en stor elleverandør har f.eks et til 449,-, som til gengæld har en forbrugsgrænse på 250kWh/md. Her forudbetaler du med andre ord for 250kWh (ca. 15.000 km/år) til 1,79 kr pr. kWh. Den pris ligger over gennemsnitsprisen på el (Juni 2025), så reelt set sælger elselskabet dig altså el til en højere pris end hvis du ikke havde abonnement.

Her er altså tale om en elleverandør der forsøger at sælge et produkt der hæver prisen for din el.

En helt generel tommelfingerregel er, at et forbrugsabonnement til en ladeboks handler om at få kunderne til at betale overpris for el, uden at ladeoperatøren leverer en modydelse.

Skal jeg skifte elleverandør for at få NOFOS?

Nej, det behøver du ikke. Hvis du er glad for den elleverandør du har, behøver du intet gøre!

Det er en af de vigtigste forskelle på NOFOS og mange pakkeløsninger fra elselskaber og ladeoperatører. Med NOFOS ejer du ladeboksen, og du kan selv vælge den elaftale der passer bedst til din husstand.

Hvor meget tilbagebetaling er der med NOFOS

Tilbagebetaling lyder ofte som en rabat, men fungerer typisk mere som en forudbetaling for opladning. Du betaler et fast beløb eller en fast pris for en aftale, og derefter får du penge tilbage afhængigt af hvor meget du lader.

Forretningsmodellen kan kun hænge sammen, hvis der samlet set er nok kunder der betaler mere end de får tilbage. Det kan være kunder der kører mindre end forventet, lader mindre hjemme, glemmer at optimere deres aftale, eller betaler en højere elpris for hele husstanden.

Hvis alle kunder fik mere tilbage end de betalte ind, ville modellen ikke kunne finansieres. Derfor skal tilbagebetaling altid vurderes som en del af en samlet forretningsmodel, ikke som gratis penge.

Derfor opererer NOFOS ikke med forudbetaling eller tilbagebetaling. Vil vil hellere gøre din ladepris transparent.

Hvordan fungerer refusion af elafgift?

Normalt betaler man elafgift af elforbrug i Danmark, og elafgiften opkræves af dit elselskab. Der har samtidig været en ordning for ladebokse, hvor ladeoperatøren kan søge refusion på dine vegne, hvis ladeboksen serviceres af operatøren.

I 2026 og 2027 er den almindelige elafgift dog midlertidigt sat ned til 0,8 øre pr. kWh. Det betyder, at der i praksis næsten ikke er noget beløb at refundere. Derfor bør elrefusion ikke være hovedargumentet for at vælge ladeboks, abonnement eller elselskab i 2026 og 2027.

Hvis elafgiften bliver genindført efter 2027, sørger NOFOS for tilbagebetaling af elafgiften, hvis du opfylder betingelserne for refusion.

Har jeg brug for en serviceaftale?

Fordi elafgiften er forsvundet, har ladeoperatører været nødt til at opfinde et nyt produkt. Derfor kan der nu tilkøbes serviceaftaler, der skal give tryghed.

Det mener vi er en helt unødvendig udgift - Vi ved nemlig, at vores ladeboks fungerer. Og gør den ikke, kan du altid kontakte vores support. Det opkræver vi ikke abonnement for.

Hvad med lynladning og opladning på farten?

Hvis du ikke kan få egen ladeboks, eller lader rigtigt meget på lynladere, skal du overveje et fastpris-abonnement til lynladning.

Hvis du derimod primært lader hjemme eller på job (det gør 90% af alle elbilister), giver det meget sjældent mening med abonnement på lynladning. Det er der flere grund til:

  • Uden abonnement kan du frit lade med kreditkort eller apps på alle lynladere i Danmark. Der er hård konkurrence om priserne, til stor fordel for kunderne.
  • Selv "Danmarks største ladenetværk" dækker kun ca. 30% af alle lynladere i landet.
  • Med et abonnement binder du dig til éen udbyder af lynladere. Det svarer til kun at handle benzin hos Q8 - Det er ret irriterende, hvis den nærmeste benzintank ikke er Q8.
  • Forudbetalt forbrug er altid en ulempe, med mindre du har et højt minimumsforbrug hver eneste måned.

Hvorfor er abonnementer og bindinger sjældent et godt valg?

Et abonnement kan være nemt at vælge til, men det har ofte høje omkostninger. Det er en forretningsmodel. Nogen skal betale for service, administration, markedsføring, risiko, installationstilskud og den tilbagebetaling der loves i aftalen.

Bindinger har samme funktion. De gør det sværere at skifte, hvis markedet ændrer sig, eller hvis du finder en billigere elaftale. Det kan være praktisk for leverandøren, men det er ikke nødvendigvis praktisk for dig.

NOFOS er bygget til det modsatte: du ejer ladeboksen, du kan bruge dit eget elselskab, og du undgår at ladeboksen bliver en grund til at betale for en dyrere samlet elaftale.

Hvad er så den bedste løsning?

Den billigste - og efter vores mening bedste - løsning for langt de fleste elbil-ejere er at købe ladeboksen, vælge den billigste elleverandør, og betale for lynladning direkte med kreditkort ved laderen eller via app.

Dermed kan du frit vælge den elleverandør der kan give den bedste pris på el til din bil og din husstand, og du kan altid vælge den nærmeste lynlader når du er på farten.

Du slipper for "mellemhandlere", og du betaler kun for dit reelle forbrug.

Sværere behøver det ikke være.

Bør jeg overveje at skifte elleverandør?

Elmarkedet i Danmark er svært at gennemskue. Mange elleverandører har gode introtilbud, for derefter automatisk at flytte kunder over i dyrere abonnementer efter 6 mdr.

Mange elleverandører gør sig derudover umage for at skjule den reelle pris pr. kWh. Vær altid opmærksom på den den relle pris pr. kWh.

Vi anbefaler at du kigger på https://stromligning.dk/ hvis du vil have let indblik i elpriserne hos de forskellige selskaber.